Terp Spejdercenter

Terp Spejdercenter

– Sydvestjyllands grønne spejdercenter

Om Terp

 

Dejlige omgivelser
Terp Spejdercenter er beliggende ned til Holsted Å i naturskønne omgivelser med skov, krat, eng og en lille sø som nærmeste nabo. Centrets område dækker ca. 25 tdr. land og giver rig mulighed for at udfolde sig.

 


Stedet

Centret er inddelt i en udlejningshytte og lejrpladser, adskilt af egekrat og læbælter. Desuden findes der yderligere eng- og græsarealer til aktiviteter, leg og telslagning.

Centret er meget velegnet til gruppesommerlejre o.lign., hvor hytten kan huse 34 personer fordelt på flere soverum og dertil hørende faciliteter.

Udenomsarealerne byder på en masse muligheder for telt-, lejr- og aktivitetsmuligheder for op til 350 personer.

Udover selve centret, har vi også Gården, beliggende på modsatte side af Terpvej. Stedet byder på nyrenoverede mødefaciliteter for op til 50 personer, centrets opmagasinering af diverse store og små effekter og et stort udenomsareal.

Aktiviteter
På centret findes en omfattende samling aktivitetsmaterialer til både indendørs og udendørs brug. Materialerne kan også delvist stilles til rådighed i forbindelse med arrangementer og udlejning i øvrigt af centret.

Blandt de større aktiviteter kan nævnes naturaktivitet og smedning.
Åen og den omkringliggende egeskov danner også naturlige rammer for mange aktiviteter.

På området er udlagt et fast O-løb og geocaches.

Aktiviteterne på Terp Spejdercenter opbygges ofte over fantasirammer. Bl.a. kører bæver-/ulvetræf i pinsen hver gang over et nyt fantasitema.


Ejerforhold

Terp Spejdercenter er ejet af KFUM-Spejderne Kongeå og Ho Bugt distrikter i fællesskab.