Terp Spejdercenter

Terp Spejdercenter

– Sydvestjyllands grønne spejdercenter

Terperlauget


Måske har du undret dig over hvem de mystiske mennesker i rødt tøj med et stort rygmærke er? – Få forklaringen her!

 

 

Terperlauget består af frivillige over 16 år, som interesserer sig for at udvikle og udføre aktiviteter på Terp Spejdercenter.

Dette gælder både nyetableringer, vedligehold og aktiviteter for andre spejdere.

Laugets styrende organ er laugsrådet som foruden laugets formand, Oldermanden, består af en række mestre, som alle vælges for en 1-årig periode på det årlige laugsgilde i oktober.

– Måske har du set en spejder klædt i rødt arbejdstøj på centret eller et sted ude i byen?- så er det sandsynligvis en Terper. Udover vores logo er vi nemlig kendetegnet ved det røde tøj, som enhver Terper naturligvis er stolt over at bære!Laugets aktiviteter ligger indenfor 2 områder:

  • Vedligeholdelse og etablering af nye faciliteter på centret.
  • Planlægning og afvikling af forskellige spejderarrangementer, enten i eget regi eller sammen med centret.

Lauget afholder minimum 2 årlige arbejdsweekender; 1 i foråret og 1 den sidste weekend i oktober, hvor alle giver et nap og hygger sig undervejs.

Enhver der har lyst til at støtte lauget og deltage i aktiviteterne, kan når som helst melde sig ind. Så er der jo det med de optagne medlemmer, men det kan du jo selv erfare….

Vi kan vel betegnes som en flok mennesker der betragter Terp som vores lille lejlighedsvise legeplads, hvor der er plads til at tage fat, få sig et godt grin og nyde samværet!